Medlem af DATS      -      Medlem af Kulturelt Samråd
ForsideÅrets spilNyhederKostumeudlejningTidligere spilBestyrelsenOm FyrspilleneKursustilbudKontakt
 
Årets spil  2012
Optakt Stykket Prøveplan Sponsorer Omtale Priser Produktion Rolleliste

Andreas og Andreas

Opføres på Skibstedgård, Kammersgårdsvej 30, Sdr.Ydby

Onsdag, den 4. juli, kl. 19.30

Torsdag, den 5. juli, kl. 19.30

Fredag, den 6. juli, kl. 19.30

Lørdag, den 7. juli, kl. 19.30

Søndag, den 8. juli, kl. 14.00

Billetbestilling: 97 94 56 16 - 21 72 54 46 eller HER

Du finder frem til spillestedet sådan her
 

til toppen

 
ANDREAS OG ANDREAS

SKIBSTEDGÅRD

en fortælling om to liv 

         Et egnsspil af Niels Stokholm 2011 om Skibstedgård i Eyber  –  Bendixsen-perioden.

1821 – 1903


INFORMATIONSAFTEN
21. november kl. 19.00

BEDSTED SKOLE

til toppen

ANDREAS OG ANDREAS 

Endnu engang skal vi ud i et af Thys yderområder for at finde spillestedet for årets fyrspil. Vi skal nemlig tilbage til Skibsted Fjord , hvor vi også var for 10 år siden med vikingespillet om Knud den Store. I år flytter vi dog nogle få stenkast længere mod øst helt ned til fjorden - til endnu et af de skønneste steder i Sydthy. Her ligger Skibstedgård, og her ligger den godt - på den plet, hvor den har ligget siden vikingetiden.

Her har den været vidne til meget i de forgangne 1000 år, og her kunne sagtens have været lavet endnu et egnsspil om vikinger eller om herremænd fra middelalderen. Dengang ”en mand var en mand”. Men det stykke, vi skal se i år, foregår noget senere. Niels Stokholm, der har skrevet stykket, tager os nemlig med tilbage til den tid, hvor det var familien Eyber og senere Bendixsen, der boede på Skibstedgård. Stykket instrueres i år af Jacob B. Jessen, og for både instruktør og forfatter er det sjette gang, de er med omkring et fyrspil.

Selve stykket handler, som titlen afslører, om Andreas og Andreas, der begge bliver født som længe ventede drengebørn ved juletid i 1833. To ens navne, men to vidt forskellige skæbner. To skæbner, som vi skal følge, til de bliver til det, de hedder, nemlig mænd. For ”Andreas betyder mand”.

Den ene er Andreas Lyng, hvis far hedder Jens Lyng. En fattig husmand fra Ydby, som arbejder på Skibstedgård, og som allerede, da Andreas er 7 år, har ham med på arbejde som gåsedreng, inden han skal møde i skolen. Det er ikke ligefrem noget, som drengen er stolt af, for ”Gåsedreng er tøsedreng”, som hans livslange plageånd Spyt Lars siger, hvis han da ikke råber ”Der er lort på Lyng”.

Den anden er Andreas Bendixsen. Han har også en far - konsul, købmand og tobaksfabrikant Frederik Carl Bendixsen fra Thisted - der regner med, at sønnen følger i hans fodspor. ”Man har lov at håbe og lægge muligheder til rette. God skolegang, oplæring i de bedste handelsvirksomheder og derpå os to side om side, Bendixsen og Søn, indtil den dag jeg må give slip og overgive driften til Andreas.”

Vi følger drengenes opvækst på godt og ondt gennem deres barndom og ungdom og deres giftermål med to vidt forskellige, men på hver sin måde stærke kvinder, der ved, hvad de vil. Vi er med, når de bliver gamle, og når de mødes. For selvfølgelig mødes de. Andreas Bendixsen bliver jo på et tidspunkt mand på Skibstedgård, hvis man skal tro på journalerne, og det skal man.

Ud over de to navnebrødre møder vi mange andre spændende folk både fra det bedre borgerskab i Thisted og fra de større gårde i Sydthy men også fattigfolk og originaler fra de lavere samfundslag og tilmed enkelte fra Thyholm, der har sneget sig over Skibsted Fjord. Der er godtfolk og tyende og en masse dejlige børn, der sammen med lærer Andreasen genoplever drabelige dele af danmarkshistorien udspille sig netop her ved Skibsted Fjord.

I løbet af stykket finder vi også ud af, hvem der slog hvem ihjel på Vestervig marked, og vi er med til en god gammeldags studehandel, når ”sognerådet” holder møde i porten for at udlicitere fattiglemmernes børn. Vi finder ud af, hvem det er, der stjæler med arme og ben, og hvem man skal tage huen af for, og vi får en anelse om, hvorfor Katrine er blevet sær og ind imellem lever i fortiden. Vi finder ud af, hvem der har bukserne på, og hvorfor thyholmeren blev taget med dem nede.

Der er nok at se på og blive klog af, når vi skruer tiden tilbage til perioden fra 1833 til 1903. Dengang der var liv og stemning - også på Skibstedgård - og det vil vi prøve at genskabe, når vi forhåbentlig ses til juli til endnu et fyrspil i Sydthy.

Ejgil Enevoldsen

Formand for Fyrspillene i Sydthy

til toppen

Billetpriser inkl. program:

Voksne: Kr. 100

    Børn fra 6-14 år: Kr. 50,00

 

Nyd en lækker sommermenu

fra Hotel Thinggaard, Hurup 

inden forestillingen

(Serveres i laden på ”Skibstedgård”)

Pris inkl. billet: Voksne kr. 200,00

Kun mod forudbestilling på

tlf. 9794 5616/2172 5446

 

Download folder her

il toppen

 

 

til toppen

       
 
Fyrspillene i Sydthy spiller i 2012: "Andreas og Andreas" af Niels Stokholm